tip

Twitter – branding og socialt medie

Skrevet af Esben Rasmussen i online marketing, Twitter     Comments 6 kommentarer      
jan
15

Hvad er Twitter og hvordan fungerer det…

Et socialt medie

Rent praktisk fungerer det ved, at man vælger at følge nogen, som, man synes, siger noget interessant (at follow’e). Det betyder samtidigt også, at man selv kan have folk, der følger en, fordi de rent faktisk mener, at man fra tid til anden får sagt noget interessant (followers).

twitter_bird_follow_me

Når jeg har skrevet et almindeligt svar til Peter på Twitter, vil alle de, der følger mig, kunne læse, hvad jeg har skrevet og se at det var til Peter.

Dvs. som udgangspunkt er Twitter egentligt at sammenligne med, at man har stillet sig op midt på hovedbanegården og begynder at tale højt – enten ud i luften eller til en modtager. For de der kender til det, vil en sammenligning med Londons Speakers Corner nok være mere rammende, da det her er normalt (eller bare mindre unormalt end andre steder 🙂 ), at man stiller sig op og proklamerer sit budskab.

Gør man det godt og snakker man med og ikke til folk, vil folk stimle sammen, og man vil kunne bruge det som et stærkt socialt medie, hvor man møder mange nye fremmede mennesker, som man deler interesse, humor, oplevelser osv. med og dermed udvikler nye sociale relationer (læs f.eks. Jan Jensens artikel En hyldest til Twitter).

Viral Branding

Men i ligeså høj grad og af samme grund er Twitter et fantastisk værktøj til viral branding, hvor man, hvis man skriver gode råd, artikler osv. i sin blog, og deler det på Twitter mens man indgår i dialog, kan sprede budskabet via sine followers. Det som ens followers deler, er selvfølgelig tweetet med linket til det blogindlæg, som de selv synes, er godt og relevant, men implicit ved at de gør det, ligger der også en klar brandingværdi heri.

Desto oftere ens followers videreformidler ens viden, desto mere og bedre branding ligger der i det. Synergieffekten er, at dels får man respekt for den viden, man har og deler ud af, og dels ligger man bedre og bedre placeret i folks hukommelse, når de selv eller andre i deres netværk, får brug for hjælp inden for det område, man selv er specialist på: Ude of øje – ude af sind… Desto oftere du nævnes, desto bedre husker folk dig.

Man kan, meget forenklet sagt, selv lave sin virale branding på to måder:

a) Producer noget unikt og relevant og del det

b) Har du adgang til stærke vidensressourcer, kan du fungere som informationsgatekeeper og sluse relevant viden ud i dit eget netværk, og på den måde vise, at du har fingeren på pulsen og formår at præsentere god information

MEN for at få maksimalt udnytte af specielt b) afhænger det af, om ens followers husker at angive, at de hørte nyheden gennem dig. Dvs. når de videreformidler din info via et tweet, skal der f.eks. stå “RT @DitTwitterNavn:” i deres tweet (RT er en forkortelse af retweet).

Bruger du f.eks. WordPress som din blog, kan du finde mange forskellige plugins – f.eks. WP Tweet Button, hvor du selv kan angive, hvordan tweetet skal se ud, når folk klikker på knappen “Del på Twitter” på dit blogindlæg. Her vil jeg klart anbefale, at du, foruden link til dit blogindlæg og evt. indlæggets titel, medtager “via @DitTwitterNavn”, så folk hurtigt kan se, at den nye info er fra netop dig.

Debat: hvor går grænsen – hvad er Twitters kultur?

Her til slut vil jeg gerne lægge op til lidt debat om kulturen på Twitter.

For nyligt oplevede jeg, at jeg lavede et modificeret RT af en engelsk nyhed, der er relevant inden for den branche, jeg befinder mig i. Dvs. jeg havde brugt tid på at lave en kort, præcis og iøjnefaldende dansk kommentartilføjelse til tweetet sådan at mit netværk, ville kunne få gavn af den viden.

Lidt senere ser jeg, at en af mine followers (en person i mit netværk fra samme branche) laver et tweet til samme nyhed, men hvor han har slettet alle RT referencer og selv kommer med egen kommentar – dvs. i tweetet fremstilles det som om, at han selv har opdaget nyheden.

For debattens skyld antager vi, at det ikke bare var ekstremt tilfældigt, at han faldt over nyheden lige efter den var delt via Twitter.

Selvfølgelig er det noget, som man må affinde sig med, men jeg er blevet lidt nysgerrig efter at høre, hvad folks personlige holdning er til det, da det kan være med til indkredse hvad kulturen på Twitter er.

Kunne du finde på at henvise til en nyhed, som du har hørt om via Twitter og så selv Tweete om nyheden uden at angive RT?

6 kommentarer til “Twitter – branding og socialt medie”

  • Jeg vil starte med at sige tak for henvisningen til mit blogindlæg “En hyldest til Twitter som Social Media”…

    Angående retweet af nyheder eller lign. som jeg selv har sendt uden at der henvise tilbage til mig med enten RT eller via/ @jensenjan, det har jeg også selv oplevet fra tid til anden, men jeg tror ikke det er med vilje – og det hænder da også at jeg selv retweeter uden at den jeg har informationen fra bliver krediteret.

    Og hvordan nu det… der er simpelthen ikke plads til f.eks. at angive RT @EsbenRasmussen eller via/@EsbenRasmussen grundet overskridelse af de 140 tegn der nu er til rådighed på twitter.

    Derfor bliver det tit en RT med “Retweet now” fremfor “Edit then Retweet” (bruger TweetDeck)… og her er det så forfatteren til informationen og ikke videre formidleren der bliver krediteret… rigtigt ærgeligt, men sådan er det så nu engang.

    Men min helt klare holdning er, såfremt der er plads så skal der sendes med RT fra formidler, dette syntes jeg er hele essensen i twitter kulturen, ellers vil det jo skifte status fra at være et social medie til at være et egoist medie… sådan lidt firkantet sagt!

    Tak for et godt indlæg 😉

    • Hej Jan

      Tak for de fine ord.

      Ja, jeg havde faktisk helt glemt, at der også er den faktor at tage højde for, nemlig at man kan lave retweets på en måde, så det umiddelbart kun fremstår, som et RT af den absolut originale afsender – uden at inkludere diverse mellemformidlere.

      Og selvfølgelig er jeg enig. For med 140 tegn og en nyhed der har nået mig i 4. led, kan den selv sagtens ikke indeholde kreditering af 3 mellemformidlere samt den oprindelige forfatter. 🙂

      Grunden til at jeg i den konkrete situation studsede over det var, at det som sagt var en person i mit eget professionelle netværk (der er et samarbejde) – dvs. han kunne have valgt at slette de andre RTs og støtte op om det, jeg nu havde “produceret”.

      Havde det været en vildt fremmed, havde jeg været fløjtende ligeglad, for så havde vi alligevel ikke delt samme kundebase 😉

  • Meget spændende emne du tager op her!

    Jeg har selv prøvet flere gange, at mine RTs bliver snuppet uden kreditering, og det er pisseirriterende!
    Jeg må bare også indrømme, at jeg selv har tyvstjålet RTs i ny og næ.

    For mig at se er det en del af Twitter, man må tage med. Noget af det der gør Twitter fedt, er at det er fri leg, og det er umuligt at kontrollere.

    Som sagt har jeg flere gange slettet en eller flere RT-kilder, og det skyldes ganske enkelt, at der kun er de 140 tegn, der nu er. Jeg har det ikke godt med at gøre det, men for mig er det suverænt vigtigste at forfatteren af blogindlægget (eller whatever) bliver krediteret.
    Dem som har delt videre og videre, vil jeg gerne kreditere, men det kommer i anden række.

    I den sidste ende handler det jo om at dele relevant viden videre til sine followers. Jeg mener man skal passe på med at kræve ejerskab over tweets. Især RTs af andres arbejde.

    • Hej Morten

      Ja, synes ikke rigtigt, at jeg havde set folk stille spørgsmålstegn ved det før nu, så tænkte jeg lige så godt kunne gøre det.

      At forklare Twitters kultur er lidt ligesom at køre på cykel: Du kan godt selv, men at forklare til andre, hvordan man gør det effektivt, er umuligt.

      Ved at stille spørgsmål til enkeltdele af vores opførsel på Twitter, kan det måske belyse en del af kulturen.

      Synes i hvertfald at det er interessant at få så mange bud som muligt, så vi på den måde bedre kan få sat ord på, hvad Twitters kultur (også) er.

      Men jeg er super glad for at høre din mening, og jeg er helt enig i din betragtning, for jeg kan heller ikke sige mig fri for at have slettet RTs – men omvendt har jeg kun gjort det, hvis det har været nogen, som jeg ikke har haft nogen relation til (i eller uden for Twitter).

      Og selvfølgelig skal man ikke tage ejerskab over andres tweets – men hvis man har lavet “Edit and retweet”, så tror jeg, at jeg vil hælde til, at man, i stil med open source, har lavet et nyt værk, der bygger videre på originalen.

      Dvs. her mener jeg, at man til en vis grad kan tale om, at man har produceret noget nyt – og så kan jeg forstå, hvis folk bliver lidt knotne over, at deres nye bidrag ikke medtages af deres egne followers.

      • Jeg er fuldstændig enig!

        Jeg ville også altid tage så mange bidragsydere som muligt med, men problemet er de 140 tegn…

        Det er usandsynligt at jeg kan få plads til både din kommentar + den oprindelige forfatter + hans beskrivelse af værket, hvis jeg også gerne selv vil bygge lidt på.

        Et eksempel på et tweet jeg gerne vil dele videre (111 tegn):
        Lær en masse om noget virkelig sejt RT @oprindeligeForfatter: Nyt blogindlæg om dit, dat og dut http://bit.ly/link

        Så skal jeg tilføje RT @formidler foran, og så har jeg kun ti tegn tilbage til min egen vinkel.

        Her ville nok jeg gøre sådan for tilføje min vinkel:
        Det her er rigtig sejt hvis du gør sådan RT @formidler: RT @oprindeligeForfatter: Nyt blogindlæg om dit, dat og dut http://bit.ly/link

        På den måde er formidlerens kommentar taget ud, men han er ikke lukket ude af samtalen og kan følge med i, hvad der sker med hans tweet.

        • Smukt!

          Helt enig. Så viser man både anerkendelse og får selv noget ud af det.

Post comment on Morten Vium

Please insert the signs in the image: